Om Nordic Night
Designkonceptet er født en sommernat i København og er båret af en kombination af vores nordiske baggrund, designtradition og tænkemåde, men samtidig inspireret af skønhed og brugsværdi, hvorend den måtte komme fra.
Ligesom risengrød med smør og kanel i dag er en klassisk ret i Norden, viser dens ingredienser og historie, at handel og rejser bringer inspiration og nye varer med sig, og at det nye fint kan indgå i og udvikle vore produkter og traditioner.
Farvemæssigt er vi rundet af glæden ved den nordiske natur. Dens særlige grå og blå toner fra vandet og de stenfyldte strande, vinterens rolige hvide kølighed, de mørke dybe granskove, lysninger med anemonetæpper, bøgetræer og store ege, det rå der møder det poetiske. Natten, der kan være ravnsort og uden en stjerne, lyse skær og fin i de sarteste pasteller eller flamme neonviolet, grøn og dramatisk af nordlys.
Vores logo er jordknuden, der symboliserer det uendelige og relationerne i naturen. Den rummer fortid, nutid og fremtid i sig.
Ifølge gammel nordisk mytologi beskytter jordknuden en mod alt ondt.
Nordic Night’s udgangspunkt er at producere sengelinned, tekstiler og brugskunst til boligen i høj kvalitet og smukke designs. Det gedigne håndværk, sammenhængen mellem form og funktion samt kvalitet i såvel produkt som produktionsproces er for os afgørende elementer.
I forhold til at sikre kvalitet i produktionsdelen har vi besøgt og godkendt vore leverandører og produktionssteder. Alle steder tilbyder ordnede arbejdsforhold til de ansatte, og selve arbejdspladserne fremstår gode og sikre. Vi gennemfører jævnlige besøg og inspektion hos leverandørerne.